385.000 Kr.

Fiat 124 Spider AS

Detaljer
Model Spider AS
Årgang 1967
Km-stand km
Motor 4-cyl.
Gear Manuelt
Farve Gul
Hk
DK afgift Ja
Leasing
Sælgers beskrivelse

Når ønskerne går i retning af 1960'er italiensk sportsvogn, åben og med design fra et af de fornemste designhuse, så kræver det traditionelt en særdeles velpolstret bankkonto hvis drømmen skal realiseres. Fiat 124 Spider hakker alle boksene af til en noget mere jordnær pris end sine Dino søskende for slet ikke at tale om 1960'ernes horribelt kostbare Spidere fra Maranello og Modena.

Da Fiat i 1966 præsenterede 124 Spider var det begyndelsen på en af de mest succesfulde åbne sportsvogne fra Italien. Med linjer tegnet af Tom Tjaarda hos Pininfarina (også kendt for De Tomaso Pantera) kunne det ikke gå galt. Motoren var en lækkerbisken konstrueret af den tidligere Ferrari ingeniør Aurelio Lampredi. Den 4 cylindrede rækkemotor med 2 overliggende knastaksler blev trukket af en tandrem, hvilket var usædvanligt moderne på det tidspunkt. Slagvolumen steg støt gennem årene fra 1400cc til 1600, dernæst 1800 for at slutte med 2000cc. Læg hertil skivebremser på alle 4 hjul og en 5-trins gearkasse, opskriften på en klassisk sportsvogn. Det var en velkonstrueret motor med et ganske betydeligt tuningspotentiale og da Abarth kom til i 1971, udviklede de i samarbejde med Fiat bilen til rallybrug. Fiat 124 Abarth Rallye nåede mange sejre i rally i de efterfølgende år og den samme motor blev siden flittigt brugt i nogle yderst potente Lancia rallybiler, både med og uden trykladning fra henholdsvis kompressorer og turboladere (og begge dele samtidigt!). Faktisk er motoren den mest vindende motor konstruktion i Rally historien, hvilket vidner om dens kæmpe potentiale.

De tidlige AS-modeller betragtes af mange som de mest elegante. De smalle kofangere, de enkle linjer og det lette udtryk står i smuk kontrast til de senere versioner, som med årene blev ramt af 70-80’ernes kedelige brug af plastic detaljer. Den første serie (ofte omtalt som AS) er efter manges opfattelse den reneste fortolkning af Tom Tjaardas originale design.

Den bil vi her tilbyder, fremstår ganske enkelt som et eksemplar ud over det sædvanlige. Bilen har gennemgået en komplet restaurering, hvor den har været fuldstændig adskilt, sandblæst og genopbygget med stor omhu. Resultatet er en Fiat 124 Spider, som i alle detaljer fremstår med en finish og kvalitet, man kun sjældent møder.

Lakken står i den karakteristiske Giallo Positano, som klæder modellens elegante linjer usædvanligt godt. Sammen med det harmoniske interiør – helt nyt naturligvis - fremstår bilen både tidstypisk og usædvanligt indbydende. Når en restaurering udføres på dette niveau, handler det ikke blot om nye dele eller blank lak. Det handler om helhedsindtrykket. Pasform, detaljer, overflader og den samlede fornemmelse af bilen fortæller, at der er investeret betydelige ressourcer og mange arbejdstimer for at bringe bilen tilbage til den stand, den fortjener. Og i dette tilfælde er der investeret alt for meget må vi desværre indrømme.

For samleren eller entusiasten, der søger en tidlig Fiat 124 Spider uden kompromiser, er dette et sjældent attraktivt tilbud.