Solgt!
Mazda MX 5 1,6 16v
- Centrallås
- Servostyring
- Elruder
- Sædevarme
- Metallak
- Alufælge
- Sportskabine
- Læderrat
- ABS bremser
- Nysynet
- Fuld servicebog
Den korte:
Mazda MX5 1.6 NB årg. 1998. Unik stand, unikt kilometertal, Nys. Ny-serviceret, ingen bytte, fejlfri!
Den lange:
Banker dit hjerte for analog køreglæde, med vinden i håret og mulighed for at bruge ALLE bilens sportslige potentialer uden at blive stemplet som vanvidsbillist? Så skal du have et eksemplar af Mazdas nu legendariske sportsvogn, MX5, til at balancere dit trygge transportliv i din moderne (kedelige?) elbil eller plugin-hybrid. Og du skal købe én nu, for priserne, de er kun på vej i én retning, op! Og den du skal købe, det er min, hvis kun det bedste godt nok for dig, og du ikke orker ikke rust, manglende vedligehold og andres “personlige og sportslige forbedringer”.
Først og fremmest, så får du en MX5 i en sjælden set stand med et helt unikt kilometertal (76.000). Du får en af de allertidligste NB`ere produceret (chassisnummer 381). Du får en bil i samme sjældne farve som Mazdas presse- og brochurebiler (evolution orange). Og så får du en hysterisk velholdt bil, der stort set fremstår som ny (billederne taler for sig selv og overdriver ikke, flere kan sendes).
Bilen blev leveret til sin første tyske ejer i Harzen i 1998. Han må have været meget begejstret for sin nye vogn, for han satte kryds ved stort set samtlige udstyrspakker muligt, såsom: Mazda-Speed skørtesæt, fabrikssænket undervogn, fuld læderkabine, sædevarme, Nardi-rat, centrallås, alarm, alufælge, lædergearknop, læderhåndbremse og gearstangsmanchet, elruder, el-antenne og et dyrt Sony-anlæg med cd-changer, alt sammen originalt udstyr, som bilen stadig har. Herefter har bilen levet et skånsomt liv med fuld servicedokumentation, kvitteringer og TÜV-certifikater frem til import til Danmark i 2007, hvor bilen bliver stillet ind i en privat dansk samling i 11 år og kun brugt sporadisk på prøveplader. I 2018 betales der afgift, og bilen kommer på danske plader. Sidenhen er følgende vedligehold foretaget på bilen: Tandremsskift, ALLE væsker udskiftet, nye tændrør og tændkabler, nyt luftfilter, ny vandpumpe, nye bremseklodser og bremseskiver hele vejen rundt. Professionel undervognsbehandling. Keramisk coated. Nye dæk og nye originale MX5 ND-fælge monteret (originale fælge i perfekt stand medfølger). Ny BBK-sportsudstødning (CE-mærket, og derfor ingen problemer til syn).
Bilen fremstår altså helt original og fejlfri ude som inde og og fuldstændig uden rust, den er ej heller svejset herfor på noget tidspunkt. Den har knivskarpe skærmkanter og ditto fabrikssvejsninger. Kalechen er original og fremstår stort set som ny. Det samme gør interiør og sæder. Der medfølger fuld dokumentation i form af servicebog, original betjeningsvejledning, original garantimanual og original manual til Sony anlægget, fuldt originalt brochure-sæt inklusive farve- og tilbehørsbrochure, Haynes Manual, MX5-bøger, kvitteringer, TüV- rapporter, tre originale nøgler og meget mere. Det hele fremstår nærmest ubrugt!
Bilens sælges udelukkende, fordi jeg er bilswinger (ja, det er en ting!), og nu er det tid til mit næste “swing”(selvom jeg overvejer at beholde den til evig tid, for jeg finder aldrig en bedre). jeg desuden også en anal perfektionist, der renser mit motorrum med sprit og vatpinde, og som behandler min bil som mit lille barn, så skal du have en MX5, så skal du have denne her. Bilen er nyserviceret og nysynet.
Disclaimer: Bilen sælges i ren handel. Jeg er derfor ikke interesseret i at bytte med noget som helst. Mindstepris/sidstepris står i annoncen.