Solgt!
Morris Eight 2 dr. Salon
Rigtig fin og velholdt venstrestyret Morris 8 Ser. 1 med en dansk historie fra ny.
Bilen har de første ca. 70 år af dens levetid tilhørt forhandlerens familie, og har været hjemhørende på Fyn.
Der medfølger derfor en omfattende samling af forhandlerkataloger og opslagsværker, med både danske og engelske reservedelsnumre, samt forhandlervejledninger ifm. service m.v. fra da bilen var ny.
Instruktionsbogen findes også.
Chromen er fin på både kølerkappe og kofangere og bilen er rustfri.
Lakken er fin, men har lidt patina og småridser hist og her. Bilens indtræk er originalt og bærer præg af at være fra 1937.
Stoffet er malet lærred, så lidt maling vil gøre underværker, med mindre man ønsker at bibeholde den charme der er forbundet med originaliteten.
En "core plug" foran på motoren (eller frostprop som det vist hedder på dansk ?) er blevet porøs efter gud ved hvor mange år og skal skiftes før bilen tages i brug efter vinterpausen.
Det er en nem opgave, der hverken kræver at motoren tages ud eller adskilles.
Jeg har bestilt nye propper hjem fra England, og det er forventningen de lander i DK inden månedens udgang (marts 2022).
Bilen kan høres i gang kortvarigt som den står nu, men kørsel er ikke en mulighed før fejlen er udbedret.
Om jeg når at skifte frostproppen inden salg er usikkert, og i salgsprisen kalkulerer jeg med at det er en opgave køber selv tager sig af.
Som altid er der lidt man kan hygge sig med i garagen mellem køreturene på så gamle veterankøretøjer, men alt i alt er der tale om en rigtig fin bil, der i den tid jeg har haft den ikke har voldt problemer af nogen art.
Bilen er forsynet med sæt helt unikke historiske nummerplader, der både fortæller om mærke, model og årgang (M81937).
Der er kommet nyt højkvalitets 6V batteri i den sidste år.
Bilen holder syn til sensommeren 2025, så skift den defekte frostprop og kør ud i sommerlandet i en hyggelig lille englænder der frembringer store smil de steder den kommer hen.
Prisen er sat meget lavt, og du finder temmelig sikkert ikke en tilsvarende i sammen stand nogle steder i dette prisleje.
Morrisen sælges grundet manglende tid til at køre i den.
Det er kun blevet til omkring 300 km de sidste par år, og der er ikke noget der tyder på jeg får mere tid til den fremadrettet - desværre.
Morrisen kan besigtiges i Haslev, og skal som nævnt hentes på en trailer eller lign.
En stor mængde nye og brugte reservedele kan tilkøbes hvis det ønskes.