Ring
Alfa Romeo S.Z. Zagato
Denne Alfa Romeo SZ er nummer 616 af de cirka 1000 biler bygget. Den blev leveret ny i Italien og derefter købt af en svensk entusiast, der brugte bilen sparsomt og fortsat holdt den i samme ekstremt fine stand.
SZ'en står stadig med et sjældent lavt kilometertal, få ejere og har fået service og ny tandrem: Denne bil er klar til både kørere og samlere - eller en hvilken som helst kombination deraf.
Om modellen:
Alfa Romeo SZ (Sprint Zagato) blev bygget mellem 1989 og 1991 af et partnerskab mellem Centro Stile Zagato, Centro Stile Alfa Romeo og Centro Stile Fiat.
SZ var hverken et moderne eller et konservativt design, og den havde ingen elementer fra nogen anden model. Enten elskede du den eller også det modsatte. Den blev da også døbt ”Il Mostro” (Monsteret) af pressen.
Modellen blev planlagt og designet over en meget kort periode på 19 måneder takket være anvendelse af computerdesign gennem hele processen.
Det var meningen, at SZ skulle overraske folk, skabe opmærksomhed og forbedre Alfa Romeos image. Der blev etableret en speciel ”Racing class” SZ Trophy, så den kunne deltage i løb over hele Europa. Købere af SZ til dette formål kunne få 25% rabat på prisen for at medvirke til et mersalg og promovere løbsklassen.
SZ findes kun i rød med gråt tag og beige læderinteriør. Der blev dog produceret et specielt eksemplar i sort til Andrea Zagato.
På baggrund af SZ blev der efterfølgende produceret en åben version med betegnelsen RZ Roadster Zagato, som kom på markedet i 1992. Der blev fremstillet 278 af denne version.