Solgt!
Volvo Amazon 121 1,8
Flot og helt u-svejset Amazon 121 fra Skellefteå i Nordsverige. Dokumenteret matching numbers og en ordentlig stak bilsynsattester bekræfter, at bilen kun kar kørt 179.000 km. Leveret til smelteværksarbejder Sven A. Hedberg d. 18. marts 1965 med fabriksmonteret spærredifferentiale.
Bilen er nysynet og hellakeret i originalfarven ”Gyldengul” (kode 84) i oktober 2022.
Der er som sagt aldrig lavet rustarbejde på bilen ud over, at begge forskærme er skiftet. Eneste område med lidt rust er bunden ved bagsædepassagerernes fødder. Der er tale om meget små huller på ca. 5mm i diameter.
Bilen står rigtigt flot i lak og krom, ligesom kabine, motorrum og bagagerum præsenterer sig vældigt fint.