59.900 Kr.
Volvo PV 544 B18
Fam. Olsens skønne Volvo!
Med diverse medfølgende dokumenter og historik på denne bil, vil du se at Hr. og Fru Olsen i 1964 køber denne 1963-model, efter de på ulykkelig vis blev påkørt i familens tidligere Volvo 544 (med B16 motor og 3 gear). Så selvfølgelig skulle de have en Volvo 544 igen – denne gang blev de dog overtalt af sælgeren – fra Knudsen & Christensen i Kalundborg – at de skulle have den nye model med B18 motor og 4 gear!
☑️ Samme nummerplade som i 1964!
☑️ 60 år på bagen og kun 2 ejere
☑️ Skøn patineret look ude og inde
☑️ Motor og gear går godt og trækker fint
☑️ Meget ærlig stand
I 1999 overtager datteren Lisbeth og hendes mand Kurt bilen. De giver den en overhaling i år 2000 hvor den bl.a. får nyt sædebetræk på forsæderne (originalt fra Volvo). Bilen er et klenodie der på ærlig vis fremtræder som en 60 år gammel bil. Den kom sjældent ud at køre i salt og sne, og Hr. Olsen havde endda selv fremstillet et vand-spulings system hvor undervognen blev skyllet af, inden den kom ind at tørre i garagen efterfølgende. Ellers er bilen løbende igennem årene holdt ved lige med nye skærme, paneler og div. rust, således at den her 60 år senere fortsat står.
Lyder denne skønne bil med kun 2 ejere som noget for dig, så tag endelig kontakt hvis du ønsker at vide mere.
☑️ Se de mange billeder og mere info på: www.Classic-Garage.dk