Alfa Romeo Montreal v8
|
|
|
|||||||||
|
|
|
|||||||||
|
|
|
Som eneste bilproducent blev Alfa Romeo på verdensudstillingen i Montreal i 1967, indbudt til at give deres bud på temaet ’Den ultimative drømmebil’. Synes man at bilen ligner en konceptbil er det ikke så underligt. Det er netop hvad den er. Med Montreal gik Alfa Romeo direkte efter at sætte højtprofilerede konkurrenter, som Ferrari Dino 246 GT og Citroen Maserati SM, til vægs.
Designet skabte sådan en opmærksomhed, at Alfa så sig tvunget til at producere bilen og den blev dermed den første europæiske konceptbil, der blev sat produktion. Før Montreal’en ramte gaderne 3 år senere i 1970, var man nødt til at finde en motor der passede bedre til Bertones banebrydende design. En superbil kunne ikke sælges med den beskedne 4 cylindrede Giulia 1600 motor, der i al hast var plumpet i udstillingsbilen. Bertone havde det princip, at enhver prototype skulle være kørende! Respekt for det.
Svaret lå lige for næsen af Alfa Romeo, der netop var gået ind sportsvogns racing med deres forrygende Tipo 33 sportsprototyper. Til Tipo 33 Stradale og sportsvognracerne, havde chefen for AutoDelta, den tidligere Ferrari ingeniør, Carlo Chiti konstrueret en V8 med 4 overliggende knastaksler, der producerede op til 350 HK. Til Montreal’en valgte Alfa at ændre boring og slaglængde til henholdsvis 80 mm og 64,5 mm og fik dermed en stærkt overkvadratisk motor på 2.6 liter.
Ellers blev kun få ting ændret i 33 racermotoren. Bortset fra ændrede knastprofiler, mindre ventiler og kompressionsforhold sænket fra 10.7:1 til 9.0:1, var racer V8’eren stadig med 90 grader cylindervinkel, helt i aluminium og med hemisfæriske forbrændingskamre. Den havde tørsumpsmøring og Spica indsprøjtning fødet af 2 Bosch benzinpumper.
Et mesterværk af en motor, der teknisk var helt på højde med de fineste ting fra Ferrari og Maserati, bare mere robust. Medvirkende til den store holdbarhed, var flere dyre sager bibeholdt fra Tipo 33 motoren: Smedet stålkrumtap, vibrationsabsorberende stålplejlstænger i speciel tungstenlegering og stempler i letvægtsaluminium. En omhyggeligt designet indsugning med ekstremt lange tragte gemt i luftfilterkassen, var optimeret til at give maksimal ram-effekt. Det betyder at 90% af denne fuldblodsmotors drejningsmoment er til stede helt nede fra 2.700 omdr/min. Det gav en utrolig smidig og fleksibel motor, der trods sin racerherkomst var meget omgængelig og kunne køres af alle.
Gearkassen valgte Alfa Romeo at købe fra ZF. En 5-trins kasse med et meget langt første gear og ’dog-leg’. Et godt valg, for de gearkasser har vist sig nærmest umulige at ødelægge. Bagakslen med spærredifferentiale og køle bundkar med ekstra olie kom ligeledes fra ZF.
Listen over de tekniske raffinementer og detaljer i denne bil er nærmest endeløs. Lige fra det avancerede tændingsanlæg til de meget velkonstruerede, komfortable sæder. En ting er dog værd at fremhæve: Som en af de mest radikale nye løsninger på den tid valgte Alfa Romeo at give Montreal’en en omfattende rustbeskyttelse. Efter fremstillingen på Bertones lille produktionslinie, blev de rå karosser kørt til en ny avanceret fabrik i Grugliasco, hvor de først modtog en zinkfosfat behandling og derefter blev helt nedsænkede i en række elektroforesebade inden de fik den afsluttende lakering. Resultatet var en supereffektiv rustbeskyttelse, som Alfa var ene om på den tid og som ligger milevidt fra de rustproblemer nogle forbinder med Alfa Romeo.
Lyder det alt sammen dyrt, så var det dyrt. En køber kunne få både en Jaguar E-type cabriolet OG en Jaguar E-type coupe hjem og stå i garagen for prisen på én Montreal. Det er nærmest et under, at denne bil nogensinde blev bygget, og den dag i dag fremstår en Montreal stadig som et ikon, sat sammen af usædvanlig raffineret og avanceret teknik.
Denne Montreal er en særdeles god kending af huset, idet det var vor egen tilbage i 1998. Den blev solgt til en ægte Alfist der igennem de sidste 26 år har passet rigtig godt på den. I hans ejertid blev motoren også renoveret, af anerkendt tysk Montreal ekspert. Undervejs blev også undervogn, benzinpumper, tank, bremser og meget mere renoveret. Og bilen har ikke kørt alverden, over den lange periode er det blevet til et par ture bla til Schweiz, hvor det store internationale Montreal træf fandt sted.
Senest har vi selv netop færdiggjort en større renovering af karrosseri og interiør. Den blev fuldstændig adskilt og slebet ned til bart metal, inden en høj kvalitets lakering blev udført. Naturligvis sikrede smeden at døre og klapper passede perfekt inden, et punkt mange springer over så dørene ikke lukker ordentligt når de nye gummilister er monteret. Vognen fremstår nu nylakeret – i den fabelagtige originale farve Verde Metallizzato – og med kabine lavet med lækkert sort læder.
Leveres nysynet, nyserviceret og indregistreret til sin nye ejer.