849.000 Kr.

Maserati Ghibli Open Cup

Detaljer
Model Open Cup
Årgang 2001
Km-stand 128000 km
Motor 6-cyl.
Gear Manuelt
Farve Rød
Hk 328
DK afgift Ja
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

Englænderne har et begreb, de kalder en Q-car. Udtrykket er ikke hentet fra James Bond’s verden men i den engelske flåde, hvor et Q-ship under 2. verdenskrig var betegnelsen for et krigsskib camoufleret som et handelsskib. En Maserati Ghibli II er virkelig indbegrebet af en Q-car. En bil i afdæmpet elegant design, men svært bevæbnet under den ulastelige habit. En gentleman af ydre, men med en stor kølle bag ryggen. Ghibli’en var Maserati’s svar på BMW M3, Mercedes AMG modeller og andre performance sportssedan’er i toppen af hierakiet i 90’erne.

Maserati Ghibli II er et studie i luksus og performance, med interiør i Connolly læder, Alcantara og kulfiber paneler. Den eksplosive V6 motor med 2 turboladere yder hele 306hk i standard versionen, og sender den noble sedan til 100 km/t på blot 5.7 sekunder. Især mellemaccelerationen ved motorvejsfart er ødelæggende for selvtilliden hos legesyge medtrafikanter.

I 1995 opdaterer Maserati så modellen til en semi racer udgave ved navn Ghibli Cup. Undervognen bliver strammet op, og motoren får endnu et vred opad i effekt, så den nu yder hele 330 hk. Gearkassen hentes hos Getrag og er bullit proof, og bagtøjet er lånt fra Ferrari – intet mindre kan holde. På dette tidspunkt er Maserati under Ferrari management, hvilket også spiller kraftigt ind på byggekvaliteten. For sin tid er Ghibli Cup den bil i verden med den højeste litereffekt, nemlig 163,5 hk/l. End ikke Bugatti EB110 eller Jaguar XJ220 kunne matche den. Til en enkelt-mærke racer serie fremstillede Maserati på særlig bestilling en helt speciel udgave kaldet Ghibli Open Cup. Bilen var reelt en baneracer men præpareret så den også kunne synes og få nummerplader på. Temmelig mange modifikationer blev udført på bilen, og næppe to er helt ens idet de nærmest var håndbyggede. Kun yderst få biler blev fremstillet, i alt kun 23 stk som alle er nummererede.

Og det er netop en sådan sjældenhed vi her kan præsentere – en ægte Ghibli Open Cup i den klassiske Maserati Rosso Corse med lækkert sort interiør i Connolly læder. De fleste af disse biler endte som egentlige racerbiler uden ”civilt” interiør, men denne har altså overlevet. Blev oprindeligt importeret til Danmark fra ny og har kun haft samme ejer hele tiden.

Bemærk prisen er incl. dansk registreringsafgift.