129.000 Kr.

BMW Isetta 300

Detaljer
Model 300
Årgang 1961
Km-stand N/A
Motor 1- cyl.
Gear Manuelt
Farve N/A
Hk N/A
DK afgift Ja
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

BMW Isetta 300 1961

Vi FLYTTER...
Hvor har vi glædet os til at vise vore nye større lokaler frem.....fyldt med klassiske biler.
Vi slår dørene op d. 1. November 2024 Kl. 9,00
Vore nye lokaler er beliggende:

Classicmotorsales.dk
Chr. Sørensensvej 1
6630 Rødding
0045 22590579

Neeeej hvor er den sød.....eller - Neej Bedstemor hvad er det for en bil - også kunne Bedste måske fortælle at sådan en bil fik de i hendes barndomshjem som den først bil i starten af 1960`erne efter forældrene kun havde haft en motorcykel med sidevogn.

Der er mange historier om en Isetta - dette var blot et par eksempler.

Isettaen giver maser af opmærksomhed uanset om det er på veterantræf, parkeringspladsen, under kørsel - alle elsker en Isetta.

Omtale fra Wikipedia:

I Tyskland var BMW truet af konkurs og man havde ikke længere penge til at lave en ny minibil. Der var imidlertid en anden mulighed: man kunne bygge på licens.

På messen Salone dell'automobile di Torino opdagede BMW Isettaen og så deri en chance for BMW. Man blev enig med Iso om en aftale, hentede en Isetta på fabrikken og optimerede konstruktionen. Isettaen fik en ombygget encylindret motor fra BMW's motorcykelprogram, hvilket var et signal til kunden om, at man kunne regne med den sædvanlige BMW kvalitet. Det viste sig at det blev en succes.

Isettaen kunne ganske vist ikke afværge den økonomiske krise ved BMW, men betød trods alt at man vandt tid. Den 5. marts 1955 blev Isettaen præsenteret for offentligheden til en pris af 2.580 DM. Fagpressen var imponeret.

Den simple konstruktion i Isettaen blev en succes. Mellem 1955 og 1962 blev der solgt 161.728 Motocoupés. Dette tal blev kun overgået af Goggomobil fra virksomheden Glas fra Dingolfing.

Successen med Isettaen skaffede BMW den nødvendige finansielle luft til at kunne udvikle nye mellemklassemodeller, såsom BMW 1500. Uden Isettaen ville virksomheden formentlig ikke have eksisteret i dag.

Vi har glæden af at skulle sælge dette flotte eksemplar for nuværende ejer som købte bilen i Januar 2009 af CC Cars, bilen var på dette tidspunkt sort og blev leveret på plader.

Isettaen bliver renoveret i 2010/2011 efter alle kunstens regler.

Fuld adskildelse af bilen incl. adskildelse af kabinen fra selve chassisrammen, afmontering af alle dele på rammen. Rammen og alle delene blev renset af og lakeret.

Der blev udbedret noget rust i selve kabinen/bunden.

Bilen havde fra ny været blå og senere malet sort nu valgte ejeren at få den lakeret i den flotte
tofarvede vesion som klæder modellen virkelig godt.

Der blev indkøbt dele for mere end 35000 kr. her i blandt:

Støddæmpere, hjulcylindere, hoverbremsecylinder, bremseslanger, tændspole, pakningssæt for motoren, udstødning, komplet ledningssæt, hardyskiver, varmekasse, brandstofhane, dørgreb, tank, tankdæksel, 2 sidespejle, bagagebæger, tæppesæt, kofangere, soltag, div. gummilister, koblingskabel, bremsekabel og et utalt af små dele.

Der til kommer udgifter til autolakereren.

Nu var Isettaen klar til at blive samlet igen, under dette arbejde blev der brugt masser af timer og glæden var stor da der kunne købes nummerplade d. 11. Maj 2011.

I 2020 blev Isettaen omregistreret på historisk korrekte sorte nummerplade med kendings bogstaverne fra Horsens RA.

Alt dette kan dokumenteres ved diverse bilag som følger med bilen samt et USB stik med masser af billeder fra renoveringen.

Nuværende ejer har også samlet en masse BMW Isetta/ BMW relaterede ting så der kan laves et helt
hjørne i garagen med den rette BMW Iesetta atmosfære (indrammede retro billeder, ure, skilte, krus, retro kuffert m.m. sågar et BMW bælte)

Går du med drømmen om en Isetta i virkelig god renoveret stand er det billegere at købe denne Isetta frem for at købe en der trænger til renovering - det bliver kun dyrere og tager utrolig lang tid.

Stel nummer: 329653
Speedometer viser: 2274
Sidst veteransynet i DK: 26.05.2011
Seneste registrerings nummer i DK: RA13000
Sælges for kunde
Der tages forbehold for tastefejl.