249.995 Kr.

Buick Riviera

Detaljer
Model N/A
Årgang 1963
Km-stand 44600 km
Motor 8-cyl.
Gear Automat
Farve Blå
Hk 325
DK afgift Ja
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

Velkommen til første generation af Buick Riviera, efterhånden lidt af et designikon. Det er langt fra tilfældigt at bilen fremtræder så utroligt lækker, for hvad der i dag anerkendes som en af General Motors’ skarpeste designs fra 60’erne, startede nemlig som en hyldest til La Salle - en af trendsetterne for moderne bildesign i sin tid. Linjerne og inspirationen blev cementeret i den ikoniske grill i forskærmerne, der er en direkte designfeature fra La Salle. Prototypen blev kaldt “La Salle II” og ifølge Bill Mitchell skulle bilens profil fremprovokere følelser af datidens “coach built” luksusbiler, og være en direkte pendant til Cadillac’s eller overlegne modelserie.

‘Riviera’-navnet har været brugt på Buicks luksuriøse coupéer siden 1949, så det var helt naturligt at videreføre dette navn til deres nyeste, og mest sporty skud på stammen. Der kom cirka 40.000 ud af fabrikken i ’63, hvilket var et relativt lavt produktionstal (til sammenligning lavede Chevrolet næsten 833.000 Impala’er samme år), hvilket i den grad var med til at understrege eksklusiviteten.

I dag er god første generations (1963-65) Riviera en vaskeægte collector’s car, da den nyder godt af anerkendt design, luksuriøse materialer, masser af overskud og et overkommeligt prisindex.

Eksteriør

Med et Fisher karrosser designet i i særklasse, og et meget ikonisk design, er denne Riviera ganske sikker på at knække de nakker den passerer. Den fremstår i Diplomat Blue, en original Buick farve, med et væld af kromlister og trim i flot kontrast.Særligt for 63’eren er Buick logoer i midten af baglygterne, og denne bryster sig endvidere af de attraktive Buick GS-fælge. Bilen er totalt rustfri, og nyder bl.a. gavn af en epoxymalet undervogn fra en tidligere renovering. Al krom fremstår yderst nydeligt. Lakken er amerikansk og har ganske få buler.

Interiør

En komplet læderstue i cognac-farvet læder, komplimenterer det mørkeblå eksteriør på dette mesterværk af en bil. Både for- og bagsæder er i kanon stand, og det er himmel og instrumentbord også. Træet og stålet har brugsspor. Tæppet er i god stand, og er yderligere beskyttet af ekstra måtter med Buick logo i resten af stuens farve. Elektriske for- og bagruder styres via et krombelagt kontrolpanel, og bilens ure - speedometer, ur og benzinmåler - er ledsaget af en original omdrejningstæller som var sjældent tilvalgsudstyr.

Drivline

Under hjelmen finder vi den kraftfulde “Wildcat 445” V8 motor. Denne big block har ekstremt meget moment, og hele 325 hestekræfter fra fabrikken, hvilket driver den 2-trins Dynaflow gearkasse med lethed og sublimt overskud. Styrke og elegance er nok de ord der kendetegner køreegenskaberne på en ’63 Riviera bedst. En dobbelt udstødning leverer en gurglende, basholdig note fra de 8 cylindre, en ikke for højtråbende her-kommer-jeg-agtig V8 skrigen, men et rægte supplement til bilens stilsikre ydre. Motoren bevarer sit originale udtryk, med originale klistermærker, og kulsorte slanger.

Alt i alt en fantastisk “personal luxury coupe”, fra Detroits storhedstid, hvor Amerika var et godt stykke foran mange andre i designsprog og teknologi.