Solgt!

Citroën BX 1,6 Meteor

Detaljer
Model 1,6 Meteor
Årgang 1991
Km-stand N/A
Motor N/A
Gear Manuelt
Farve N/A
Hk N/A
DK afgift Ja
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

Paris Motorshow 30. September 1982. Det var med stolthed at PSA-koncernen viste deres nyeste sedan frem med ægte Citroén-gener. BX’eren havde hydropneomatisk affjedring, skarpskåret hatchback-silhuet og tildækkede baghjul. BX’eren skulle fylde det åbne hul imellem GS-serien og CX-serien og blev en bragende succes.

For et årti siden var BX’eren et normalt syn på vejene, men er i den grad blevet mere og mere sjælden. Vi synes den har ældet med ynde, og hvis du kigger på den og tænker at den da egentlig er blevet helt nyklassisk at se på, er det ikke en tilfældighed. Citroën BX er nemlig tegnet af selveste Marcello Gandini fra Bertone, hvis portefølje dækker over legendariske biler som Lamborghini Miura og Diablo, Lancia Stratos og flere ikoniske Maseratier.

Denne serie II BX 1.6 Meteor er i rigtig fin stand. Så vidt vi kan finde frem til har den ikke haft mere end 2 ejere. Interiøret fremstår i super stand uden rifter i sæder og hak i instrumentbord m.m. Alt elektronik virker. Eksteriøret bærer småt præg af brug, herunder mindre lakskade på størrelse med en 2-krone på højre og venstre side af forkofangeren. Det hydropneumatiske system virker perfekt, og vi kan se at boldene er blevet skiftet for ikke så længe siden. Bilen er helt rustfri.

Her får man en solid Fransk designklassiker til enten hverdagsbrug, eller som man kan hygge sig med ved hobbykørsel. Absolut en af de finere BX’ere på markedet i dag, og en der virkelig bærer præg af at have været opbevaret i garage, og som er blevet ordentligt vedligeholdt igennem mange-årigt ejerskab.

Pris: 32.995,-