Solgt!

Fiat 600 Abarth Replica

Detaljer
Model Abarth Replica
Årgang 1968
Km-stand 10000 km
Motor 4-cyl.
Gear Manuelt
Farve Rød
Hk 65
DK afgift Ja
Leasing Mindre egnet
Sælgers beskrivelse

Ejet af svensk familie fra 12. april 1972 til juli 2013. I perioden 1995-2005 undergik bilen en komplet og meget omfattende nut-and-bolt renovering i en særdeles høj standard til en Abarth 1000 TC rekreation. I alt er der efter det oplyste anvendt EUR 34.000 (+250.000 kr.) på bilen. Bilen blev importeret til Danmark og told-/veteransynet 10. juli 2013 i sin nuværende udformning og afgiftsberigtiget. Bilen er indføjet i DMR med 65 hk. i reg. attesten. Bilen har kørt <10.000 km. siden renovering.

Bilen er professionelt lakeret over alt i rød. Komplet 1000 TC styling med et ”clean” look. Specielt udfærdigede skærme mv. i stål. Ingen glasfiber på denne bil (bortset fra frontspoileren). Selvfølgelig nul rust af nogen art. Ny frontrude. Alt i Abarth og 1000 TC emblemer (Abarth emblemet på fronten er håndlavet i Italien og var 2 år undervejs!).

Original 1.050 Abarth motor, som er afbalanceret og vægtjusteret. Portet top, skarp knast, 40 mm. Weber karburator (DCOE 151), Alquati manifold (lige så sjælden, som den er kostbar). Racerkobling. Fungerende olie- og vandkøler i front. Forstærket 4-trins gearkasse. Motoren blev i 2019 renoveret og trimmet af Danmarks førende Abarth specialist Sten Laursen med bl.a. nye stempler, ny stålforstærket toppakning (2.500 kr.), nye pakninger og dyser i karburator osv. Bilen har kørt <1.000 km. siden.

Interiøret på bilen er håndlavet i aluminiumsplader for at spare vægt (egenvægt <600 kg.). Cobra sportssæder og H-seler (seler er ikke et krav). Original Abarth instrumentering fra Jaeger. Originalt Abarth rat osv.

Hårdere støddæmpere og fjedre. Opdaterede bremser. Simons udstødning. Originale 13" Cromodora alufælge.

Vist i det svenske bilblad Gatbilar.se (blad medfølger). 29 virtuelle pokaler på Garagen. org - Sveriges største community for biler.

Originale Abarth 1000 TC modeller sælges i dag i niveauet ++500.000 kr. Her er muligheden for at få en nærmest tilsvarende bil til en brøkdel af denne pris.

Prisen er sat meget lavt for hurtigt salg. Evt. Bytte.