895.000 Kr.

Jaguar XK 120 OTS

Detaljer
Model 120 OTS
Årgang 1952
Km-stand 2500 km
Motor 6-cyl.
Gear Manuelt
Farve Sølv
Hk 160
DK afgift Ja
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

(XK)120 for 120 mp/h

120 mph (193 km/t) var immervæk en høj tophastighed i 1949. Det er også derfor, at Jaguar XK120 hurtigt nappede rekorden for hurtigste serieproducerede vogn nogensinde, da den var rullet af båndet i Coventry.

XK120’eren blev præsenteret på London Motor Show i 1948, og både design og teknologi tog mildest talt kegler, hvilket også var årsagen til at Jaguar skyndte sig at få produktet ud til kunderne. De første 242 biler var håndbygget i aluminium, og da masseproduktionen trådte ind i de tidligere 50’ere, beholdt Jaguar heldigvis dørene, og for- og bagklap i det lette materiale.
Denne XK120 er en OTS (Open Two Seater), hvilket vil sige at kalechen kan foldes ned bag sæderne.

3,4 motoren var lige så imponerende som udseendet, og brystede sig bl.a. af dobbelt overliggende knastaksel, aluminiumstop, og dobbelte SU-karburatorer. 160 hestekræfter var der at lege med, hvilket gjorde den smukke roadster til alt andet end en tam huskat.
Denne bil skal absolut ses og mærkes, men stil gerne nysgerrigheden via følgende højdepunkter:

- Komplet ”Frame Off”-restaureret i 2002.
- Motor overhalet med bl.a. nye topstykker og honing af cylindre.
- 1.300 kilometer siden renovering
- Opgraderet med 5-trins getrag. Den originale matching gearkasse følger med.
- Nyt ledningsnet
- Originalt værktøjssæt
- Alt fra samlinger, krom og finish er udført til højeste standard
Jaguar XK120 er det ypperste indenfor sportsvogn for dens tid, og skaber i dag lige så meget wow-effekt, som for 75 år siden. Skulle man have lyst til at starte bilen og køre til Mille Miglia som andet end observant, er Jaguar XK120 OTS også berettiget til entre.

Dette er sandsynligvis en af Danmarks flotteste XK120’ere, og den kan opleves i Bilhandlen hos Classic Car House. Kontakt salgsafdelingen for at booke en fremvisning.

Ønsker du en hel eller delvis finansiering af din klassiske drømmebil, kan vi også hjælpe dig med det.

Vi tilbyder i samarbejde med Santander finansiering uden udbetaling til attraktiv rente. Kontakt os gerne for yderlige information om dette.

Salgsafdelingens åbningstider:
Man-Fre kl. 10.00 – 17.00
Søndag kl. 10.00 - 15.00