149.000 Kr.

Lancia Fulvia Coupé 1,3S

Detaljer
Model Coupé 1,3S
Årgang 1971
Km-stand N/A
Motor N/A
Gear Manuelt
Farve N/A
Hk N/A
DK afgift Ja
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

Lancia lancerede den smukke Fulvia Coupe tilbage i 1965 som et modsvar til Alfa Romeos kendte Bertone Coupe. I modsætning til Alfaen, var Fulvia forhjulstrukken og samtidig indeholdt den en mængde af de fine små detaljer, der er kendetegnende for Lancia fra tiden før Fiat overtog. Dette eksemplar er en serie 2 kendetegnet ved den fine metalliserede front.

Bilen kommer oprindeligt fra Italien til Danmark i 2018, og den er rigtig original og uspoleret i den fine Rosso York lakering. I det hele taget er der passet godt på bilen siden den forlod fabrikken i marts 1971. Interiøret er i meget fin stand og fuldender indtrykket af en ægte tidslomme, som der ikke findes så mange tilbage af.

Bag rattet overraskes man over hvor kvikt Fulviaen bevæger sig rundt i trafikken. Den 5-trins gearkasse med ”dog leg” skifte fungerer fint og den sprøde motor er omdrejningsvillig og ikke helt uden bundtræk. Selvom motoren blot er på 1298 ccm, yder den 90 yderst veloplagte heste, der gennem to Solex dobbelt karburatorer giver bilen liv og lyd. Der er trods alt heller ikke så mange kilo at flytte rundt på. Kombineret med det elegante design og en overraskende luftig og imødekommende kabine, opleves en Fulvia Coupe som en ægte gentleman GT bil hvilket den jo også er. Alt i alt en super autentisk klassisk bil, der vil skabe masser af glæde for sin nye ejer.

Leveres nysynet og indregistreret, klar til at blive nydt af sin nye ejer.