129.000 Kr.

Lancia Gamma Coupe 2000

Detaljer
Model Coupe 2000
Årgang 1983
Km-stand 49000 km
Motor 4-cyl.
Gear Manuelt
Farve Blå
Hk
DK afgift Ja
Leasing
Sælgers beskrivelse

I 1970’erne indtog Lancia en særlig position blandt Europas bilfabrikker. Mærket var kendt for sin utraditionelle tilgang til bilkonstruktion, hvor avanceret teknik og elegant design gik hånd i hånd. Gamma-serien blev introduceret i 1976 som Lancias nye topmodel og blev tilbudt både som Berlina og som den yderst elegante Coupé, tegnet og produceret af Leonardo Fioravanti hos Pininfarina (kendt for et utal af Ferrari designs).

Gamma Coupé var en anderledes Gran Turismo. Med sit rene og harmoniske design, den karakteristiske boxermotor og forhjulstræk skilte modellen sig ud fra tidens mere konventionelle GT-biler. Produktionen var begrænset med kun 6790 Coupe biler bygget (og heraf faktisk kun 2474 i serie 2 som denne), og Coupé-versionen hører i dag til blandt de sjældnere modeller fra Lancias storhedstid.

Den bil, vi her udbyder, er en 2,0-liters Coupé med den unikke boxermotor, servostyring og manuelt gear – en specifikation udviklet til det italienske hjemmemarked. Bilen er importeret fra Italien og har kun kørt 49.000 kilometer. Den fremstår fortsat i sin originale mørkeblå lak, har aldrig været skadet og er bevaret med en høj grad af originalitet. Biler med denne grad af originalitet ses kun sjældent. Netop fuld serviceret med tandrem og væsker.

Gamma Coupé har gennem årene levet et forholdsvis diskret liv i skyggen af Lancias mere sportslige modeller. Men for den, der sætter pris på Pininfarinas design og Lancias særlige ingeniørtradition, repræsenterer modellen en af mærkets mest karakterfulde Grand Tourer. Tag plads i den vanvittig lækre kabine fuld betrukket med tykt sort læder af fineste kvalitet, start motoren med den karakteristiske raspen, og lad dig føre frem på første klasse. Leveres nysynet, nyserviceret og med dansk afgift.