Mercedes Benz C Klasse (W220) C36 AMG
|
|
|
|||||||||
|
|
|
|||||||||
|
|
|
- A/C
- Fartpilot
- Centrallås
- Servostyring
- Elruder
- Sædevarme
- Soltag
- Metallak
- Alufælge
- Tonede ruder
- Sportskabine
- Læderrat
- ABS bremser
Mercedes-Benz C36 AMG:
Visse biler er så sjældne i deres variant, at man som entusiast lige stopper op, drejer nakken af led, og måske står tilbage undrende over at man faktisk havde glemt at det eksisterer. Det er måske også tilfældet med en W202. Det er nok både fordi, at de basismodeller der findes tilbage af dem, efterhånden har kørt deres kilometer og er sendt videre til de evige jagtmarker. Men det er i højere grad fordi at denne version, C36 AMG, kun er produceret i cirka 5.200 eksemplarer, og det er langt fra de fleste der er passet så godt på som denne.
Vidste du at AMG i 1990 indgik en samarbejdsaftale med Mercedes-Benz, og at C36 AMG var den første bil der kom ud af det samarbejde i 1993? C36 var en direkte konkurrent til BMW’s E36 M3, og står mindst lige så bisset i sit udtryk, om end lidt mere komfortabel at køre og behagelig at kigge på, end sin Bayerske konkurrent.
Denne C36 har været dansk siden 1996, og har været ejet af én familie i en lang årrække. Nuværende ejer har haft den i 3 år. Bilen er én ud af 5.221 eksemplarer, og er oprindeligt leveret i Hamborg i 1994 til første ejer.
Eksteriør
De første AMG’ere havde selvsagt et mere aggressivt ydre end basismodellerne. Men de havde i højere grad en selvsikker, og subtil æstetik og aura omkring sig, som sagde: “Ja, jeg kan køre stærkt, og det ved du godt”, uden at råbe for højt omkring det. Man lægger selvfølgelig mærke til de 17” monoblokfælge, og dobbelte afgangsrør som det første. Derefter det lille emblem på frontlæben. Så den perfekte 25/25 sænkede undervogn. Og så siger man til sig selv: “Den er sgu god nok. Det er en ægte AMG det der”.
Den er udført i Blue-Black Metallic (farvekode 199U) i flot stand, og alt fra fælge, krom, lister osv. Bærer præg af skånsomt brug. Faktisk har den ikke kørt mere end 8.000 kilometer de seneste 3 år. W202’eren tro, har den en lille smule irritation og rust i bunden af døre, og bagklap. Bilen har endvidere været omlakeret ifbm. en mindre kosmetisk renovering for en del år siden.
Interiør
Sort tykt læder i smuk kontrast til det mørke ydre pryder kabinen. Alt herinde fremstår i god stand, og man kan med det samme fornemme at vi har med en entusiastejet bil at gøre, for der dufter godt og der føles rigtigt. Der er sat et væld af krydser fra fabrikken, inkl. elektrisk soltag, 4 x el-ruder, elektriske stole, automatisk nedblænding, elektrisk antenne, tempomat med fartpilot, og så videre og så videre. Læg også mærke til original radio, og én af de fedeste detaljer man overhovedet kan få i en W202, opbevaring til kassebånd! Det er ganske enkelt et fedt sted at være, både til hverdags- og weekendkørsel.
Mekanisk
Mmmm M104. 3.6 liters række 6’er med 280 heste (!) ved 5.750 omdr. min., og 385 nm ved bare 4.000 omdr./min. Det er en skøn motor, der lyder fantastisk og leverer en fin palette af overskud, uanset hvordan du ønsker at den skal opføre sig. Lyden er markant, brummende og sporty uden at være ekstrem. Især under mellemaccelerationer.
En 4-trins automatisk gearkasse sender de tyske pferdestärke ned til baghjulene, og sørger for en acceleration fra 0-100 på under 6 sekunder.
Motoren er renoveret for lidt over 110.000 kr., af en AMG ekspert, og der medfølger et ton af dokumenter og fakturaer på den mekaniske vedligeholdelse.
Alt i alt en sjælden, velkørende og velplejet, første generations genistreg mellem AMG og Mercedes-Benz.