Mercedes Benz S Klasse (W108/109) 300 SEL
|
|
|
|||||||||
|
|
|
|||||||||
|
|
|
Skal man være direktør eller bankmand for at køre W109’er?
Næ, ikke nødvendigvis, men de er da også velkomne til at stille sig i kø sammen med de andre der er interesserede i denne model. W108/109-serien er nemlig ikke uden grund ofte den første man ser på nethinden, når nogen snakker om ‘god gammel Benz’. Faktisk så er det efterfølgeren til Mercedes’ tidligere luksusflagskib Heckflosse, som tidligere havde erstattet legenden Adenauer, og var med til at sikre Mercedes-Benz deres nærmest urørlige luksusbilstatus i dag, via solidt salg til udlandet i start 70’erne. Hvor 108’eren var fed, med lav kontur, høj taglinie og gedigen bredde, så var 109’eren federe! Mere luksuriøs med instrumentbræt i valnød, automatisk gearkasse, elektriske vinduer osv. Nå ja, og ekstra akselafstand for bedre benplads, og poleret trim på a-stolperne. Super, super fed vogn.
Denne W109, som sælges for en kunde, nyder gavn af en ældre renovering fra 1996, og har hovedsageligt været parkeret i en samling, men med regelmæssige småture. Bilen blev købt fra ny købt af Herr Kind fra Gummersbach i Tyskland, og blev sidenhen overdraget til hans søn, som igangsatte en renovering af hans fars bil. Luftaffjedringen, udstødningen, bremser, styretøj osv. blev renoveret og bilen blev ved samme lejlighed omlakeret.
Eksteriør
Lakken er sandsynligvis en metallisk variant af dens originale Piniengrün, og står pænt og hæderligt dog med vaskespor fra vaskehal. Skærmene og paneler er sunde, med minimal tæring. Krom på kofangere, og kromtrim omkring forlygter, dørsider, ruder osv. står rigtig pænt. Barokfælgene i 205/70-14 bærer ikke præg af brug, og mønsteret på dækkene er over 80% Den 5-meter lange Stuttgart-byggede sedan, præsenterer sig overordentligt flot og vurderes kosmetisk som en 8/10.
Interiør
Sjælden velourkabine som er i rigtig fin stand. Elektrisk soltag fra fabrikken. Valnøddetræ i god stand, selv oppe i instrumentbordet. Gennemgribende tegner der sig en 8,5/10 kabine. Alle ure virker. Det gør el-ruderne og det elektriske gardin i bagruden også. Under renoveringen af bilen, blev lydsysteemet opgraderet til et Becker Monza, komplet med kassetteafspiller og forstærker. Soltaget er elektrisk og fuldt funktionelt.
Mekanisk
Dejlig sprød note fra den 3,5 liters M116 V8’er, koblet til en 4-trins automatisk gearkasse. En Bosch D-Jetronic sørger for føden, og bilen er udstyret med skiver hele vejen rundt. Luftaffjedringen, udstødningssystemet, bremser, styretøj m.m. blev renoveret i 1996, og bilen er kun brugt sparsomt siden.
Glæd dig til at sætte dig bag rattet af denne fantastisk flotte W109’er, som uden tvivl vil fortsætte med at stige i værdi i de kommende år, og er klar til at indtage vejene med den køreglæde og elegance som er forventet af en rigtig Mercedes-Benz.
Se 130+ detaljerede billeder af denne Mercedes-Benz her: https://www.ricketts.dk/til-salg/mercedes-benz-300-sel/