399.900 Kr.
Mercedes Benz SL Klasse (R107) 560 SL
”Sport Leicht”. Det er hvad SL står for i Mercedes-Benz regi, og disse bundsolide, og elegante Grand Touring maskiner, har et af de mest genkendelige modelnavne indenfor sportsvogne. 107-serien blev bygget fra 1971-1989 og bestod af henholdsvis R107 og C107 (roadster og coupe respektivt). Over 300.000 eksemplarer kom der ud af den sydtyske fabrik i Sindelfingen, hvilket unægteligt gør dette til en af de mest genkendelige SL’ere på markedet. Langt de fleste blev solgt i USA, som var det marked Mercedes’ havde deres hovedfokus på dengang. 107-serien har de sidste 5-6 år eksploderet i værdi, og er gået fra at være en billigkøbt sportsvogn, til at være et temmelig seriøst kort i veteranbilklubben.
Denne 560 SL rullede ud af fabrikken i November 1987, og blev siden eksporteret til USA. Betegnelsen 560 dækker over den største motor der nogensinde blev tilbudt i 107-serien, nemlig en 5,5 liters V8 med små 230 hestekræfter. Den er udført i stilsikker Midnight Blue Metallic (farvekode 901) over en beige læderkabine, sort kaleche, og er udstyret med 15” ”Gullideckel” fælge. Simpelthen en smuk bil!
560 SL’eren bruge sine første år i solrige Californien, og blev i 1995 eksporteret til Belgien. Bilen er endvidere konverteret til Europæisk specifikation, med lygter og kofangere. Den bærer stærkt præg af at have været entusiast-ejet, for lakken fremstår virkelig pæn og nydelig, krom er klart og skinnende, bunden er sund, og kabinen er et lækkert og indbydende sted at være. Lyden fra den potente 5,5 liters V8 er jævn og uden mislyde, og de 8 cylindre arbejder i perfekt harmoni for ørerne, og for køreglæden. Det emmer simpelthen af kvalitet på helt rigtig Mercedes manér.
Aldeles glimrende eksemplar alt i alt, af en kommende legende. Priserne på 107-serien er stadig stødt stigende, og for mange er 560 SL den helt rigtige at investere i. En af de mest stilsikre og tilfredsstillende bilinvesteringer du kan foretage pt.
Bilen er på lager og kan besigtiges i Lyngby.
Ønsker du en hel eller delvis finansiering af din klassiske drømmebil, kan vi også hjælpe dig med det.
Vi tilbyder i samarbejde med Santander finansiering uden udbetaling til attraktiv rente. Kontakt os gerne for yderlige information om dette.
Salgsafdelingens åbningstider:
Man-Fre kl. 10.00 – 17.00
Søndag kl. 10.00 - 15.00