238.000 Kr.
MG MGA Roadster 1600 Mk1 1,8
Model |
Roadster 1600 Mk1 1,8
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
MGA fra 1955, var MG’s første helt nye efterkrigssportsvogn. Designet var dengang nyt og meget moderne i forhold til de tidligere Midget og T-typer med udvendige skærme som tiden for længst var løbet fra. Væk var også den gamle XPAG motor, der havde drevet mange førkrigs-MG modeller. Den nye B-serie motor fra BMC på 1489 cc, udviklede mellem 68 og 72 HK.
Den lave vogn med det aerodynamiske karosseri, var unægtelig elegant. Designet var både stilfuldt og sporty, og køreegenskaberne var væsentlig forbedret i forhold til de gamle førkrigs biler fra fabrikken i Abingdon. For at øge interessen for den nye model fremstillede MG 3 fabriksracere i aluminium, som de indsatte på Le Mans i 1955. To kørte frem til start og en bil blev holdt som reserve. De berømte EX182 biler besatte sensationelt 5. og 6. pladsen i deres klasse, i det krævende 24 timers løb. Det gav MG både racing prestige og et ry som mekanisk stærke biler.
Langt den største del af den engelske sportsvognsproduktion gik til det Nordamerikanske marked, kun knap 6.000 ud af over 100.000 producerede biler blev solgt på hjemmemarkedet. Derfor er det også ganske usædvanligt, at denne bil er dansk fra ny – hvilket super sjældent ses.
I 1988-1989 undergår bilen en omfattende og komplet frame-off restaurering. Og med altomfattende menes rettelig hele bilen, som bliver adskilt til mindste stump – fotodokumentation haves og medfølger bilen naturligvis. Intet bliver sparet, og ALT bliver gennemgået og renoveret. Det varede over to år inden bilen igen kunne fremstå flot og klar til brug. Ingen detalje blev overset, og mange komponenter er blevet forbedret eller udskiftet. Som eksempel kan nævnes motor opgradering til 1800 MGB-motor, metal forskærme, kvalitets trådeger fælge mv. Medfølgende bilag viser at et svimlende beløb blev investeret, hvilket vidner om en entusiastisk ejer der istandsatte bilen til sig selv og ikke med salg for øje. Siden da har bilen haft enkelte ejere, der hver satte deres præg på den i forvejen ret fine bil. Der er nu yderligere kommet aluminiumskøler, elektrisk ventilator, elektronisk tænding, nye sæder og mange andre ting. Men vigtigst er dog næsten, at bilen nu er monteret med fuldsynkroniseret 5 trins gearkasse fra Ford, hvilket gør køreoplevelsen så meget bedre. Kombineret med den kraftigere motor er her tale om en yderst velkørende og hurtig bil.
Den har gennem tiderne haft et par kærende ejere der pligtskyldigt har vedligeholdt bilen, og fremstår stadig den dag i dag utrolig flot. Bilen er med fuldt ”weather gear” samt tonneau, og klar til at køre sommeren i møde med sin nye ejer. Bemærk de fine historiske nummerplader.