765.000 Kr.

Porsche 911 964 Carrera 2 Coupe

Detaljer
Model Carrera 2 Coupe
Årgang 1993
Km-stand 111500 km
Motor 6-cyl.
Gear Manuelt
Farve Rød
Hk 250
DK afgift Nej
Leasing Velegnet
Sælgers beskrivelse

Da 964 modellen blev lanceret i 1989 var det 3. generation af Porsche 911 – og afløser for G modellen, der havde været i produktion helt tilbage fra 1973. Og det var ikke småting Porsche opdaterede og ændrede på deres nye flagskib. Faktisk annoncerede Porsche at omkring 85% af bilen var ny og det kan i høj grad mærkes.  For at tøjle kræfterne og optimere sikkerheden leveredes modellen fra start med 4 hjulstræk som Carrera 4. Fra 1990 også som Carrera 2 med træk på baghjulene selvfølgelig. 964 kunne fås i alle Porsches karosserivarianter, dvs som Coupe, Targa og Cabriolet. Undervognen fik udskiftet torsionsstængerne med konventionelle fjedre, styringen blev servo-understøttet, bremserne fik ABS, dobbelt airbag blev det også til (fra 1990) og sidst men ikke mindst introduceredes den fine lille integrerede hækspoiler i motorklappen, der automatisk bliver virksom ved hastigheder over 85 km/t. Denne feature er blevet et varemærke for alle efterfølgende 911’ere (om end spoilerne godt nok er blevet store, ligesom resten af bilerne….)

Motoren var nu på 3,6 liter med dobbelt tænding og ydede 250 hk ledsaget af den smukkeste dybe motorlyd og naturligvis luftkølet! Stadig koblet til den fine 5-trins Getrag G50 gearkasse, der i 1987 var introduceret til forgængeren, 3,2 Carrera.

Karosseriet blev også opdateret, men dette er den sidste Porsche der stadig har de opretstående forlygter og høje sideskærme, som giver det ægte klassiske udseende. Mange betragter 964 modellens optik derfor som den sidste klassiske Porsche 911, nu med moderne sikkerhed og køreegenskaber. Resultatet er i allerhøjeste grad en bil der tåler at blive brugt.

Dette eksemplar er svensk fra ny og indregistreret i april 1993. Bilen har fuldt servicehæfte (13 stempler). Kom til Danmark i juli 2021 og har været ejet af den samme danske entusiast siden, og har et usædvanlig lavt kilometertal på kun 111.500km. Den fremstår fuldstændig original og velholdt i sin originale lakering og næsten uden brugsspor. Det er ret usædvanligt at finde et eksemplar i denne stand og bilen henvender sig til den kræsne kender, der går efter originalitet og den autentiske køreoplevelse. Et ægte reference eksemplar.

Prisen er uden registreringsafgift, da bilen har været sommerleaset i Danmark. Der er 2 år til at bilen kan indregistreres som veteranbil, hvilket vil medføre væsentlig lavere afgift. Man kan derfor overveje at fortsætte med sæsonleasing i de kommende 2 sæsoner.