485.000 Kr.

Porsche 911 Coupe 2,7

Detaljer
Model Coupe 2,7
Årgang 1974
Km-stand N/A
Motor 6-cyl.
Gear Manuelt
Farve Sølv
Hk 160
DK afgift Ja
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

2. generation af Porsches legendariske 911 serie – også kendt som “G” modellen – blev produceret fra modelår 1974 (dvs efter sommerferien 1973) og helt frem til 1989, og er således den længst producerede 911’er. Der blev foretaget en lang række forbedringer i forhold til den første F model, blandt andet som svar på de amerikanske myndigheders krav om at kofangere skulle kunne modstå påkørsler på op til 8 km/t (såkaldte impact bumpers). Porsches løsning var nok en af de mest vellykkede integrerede kofangere på markedet og forblev uforandret i produktion frem til 964 modellen afløste i 1989. I de første år havde alle motorer en slagvolumen på 2.687 ccm og kom i 3 varianter. Basismodellen med 150 HK, S-modellen med 165/175 HK samt Carrera med 210 HK motoren fra den legendariske Carrera RS.

At påstå at dette eksemplar er velserviceret vil være en seriøs underdrivelse. Mellem 2013 og 2022 har tidligere ejer brugt i alt kr. 412.795 på service, renovering, vedligeholdelse og forbedringer. Alt dokumenteret med regninger fra velrenommerede værksteder som Porsche Centrum Faxe, Schönemann og Promotor. Blandt arbejdet er komplet renovering af motor i 2021, hvor bilen efterfølgende kun har kørt 6.000 km. Professionelt omlakeret, og selv kabinen har fået en større omgang. Bemærk de lækre originale Recaro sæder og matchede bagsæder med Pepita mønster. Yderst indbydende. Og bag rattet kan man virkelig mærke, at bilen er godt sat op. Den karakteristiske luftkølede boxermotor trækker rent og fint, og 915-gearkassen skifter glimrende – også ved nedgearinger. I det hele taget er der her tale om en køreglad bil, der forhåbentlig også fremover vil give sin nye ejer en masse dejlige køre minder og oplevelser. Og med tanke på hvorledes alle Porscher efterfølgende konstant blev bredere og tungere, er denne fine tidlige G model med sit slanke karosseri, krom detaljer og relativ smalle hjul en meget fin repræsentant for den køreoplevelse, der skabte hele 911 myten.

Leveres nysynet, nyserviceret og indregistreret til sin nye ejer med nummerplader.