385.000 Kr.

Porsche 968 coupe

Detaljer
Model coupe
Årgang 1993
Km-stand 130000 km
Motor 4-cyl.
Gear Manuelt
Farve Blå
Hk 240
DK afgift Ja
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

Den sidste aftapning af Porsches 4 cylindrede transaksel biler – 968 blev i modsætning til 924 og 944 modellerne fabrikeret hos Porsche selv i Zuffenhausen, og den opdaterede 3-liters motor havde VarioCam ventilstyring og ydede hele 240 hk. For sin tid den kraftigste 4-cylindrede motor i serie produktion. Også gearkassen var ny – nu med 6 trin, så i bedste Porsche tradition var her tale om en teknisk særdeles kapabel bil med meget høj brugsværdi.

Og det er også det indtryk man får her knap 30 år efter. Bilen opfører sig som en moderne bil – den kører strålende med sin fine vægtfordeling, og motor, bremser og gearkasse spiller rigtig godt sammen. Her er ABS og airbags, men heldigvis ikke meget “infotainment” der alligevel ofte er forældet. I stedet kan man glæde sig over fremragende lædersæder med meget fin ergonomi, samt høj kvalitet i alt hvad man rører ved. Det er en rigtig rejsevogn, som vi til hver en tid gerne vil tilbringe mange timer i på vej til oplevelser sydpå.

Porsche’n fremstår utroligt flot og originalt, og der medfølger en del regninger fra service i Tyskland. Monteret med originale flotte Cup fælge og med beskeden kilometer stand på kun 130.000.

Bilen har vi fundet hos en tysk samler, der ved anskaffelse brugte en del på at få bilen serviceret og repareret – altsammen hos velrenommeret Porsche værksted. Bilen leveres nysynet og indregistreret i købers navn med nummerplader.