29.500 Kr.
Rover P6 2200 TC
Velholdt og rustfri 2200 TC, passet med service igennem årene, virkelig meget dokumentation medfølger. Ekstra Tectyl behandlet fra ny. Bilen har vi fået fra Sverige. Kun kørt 154.000 km. Bilen står uden afgift på svenske papirer. Der er forespurgt, og modtaget bindende svar fra SKAT om registreringsafgift, Kr. 6.030, der skal betales ved indregistrering på danske nummerplader. Bilen fremtræder i god stand og er i den sjældne Monza Red lakering med lys læderkabine. Rover introducerede 2200 TC modellen i 1973 til afløsning af 2000 modellerne. Ønsket var at give den nye model mere motorkraft og den 2205 cc store motor ydede da også 115 HK, hvilket var ganske meget efter datidens forhold - en tophastighed på 174 km/t og en 0 - 100 km/t acceleration på 12,3 sek. var hurtigt - fuldt forståeligt at modellen var populær ved det engelske politi - høj ydelse, lavere vægt, og ikke så næsetung som 3500 V8 modellen. Vi har haft bilen i vores samling siden 2021, hvor vi fik bilen synet og toldsynet, efter indførslen til Danmark. Bilen står i aflukket lagerhal på Falstervej i Nyborg, tæt på motorvejen. Kontakt mig gerne på mobil 29990387 for aftale om en uforbindende fremvisning af bilen.