Weltmeister Jubilæumsmodel - NEDSAT!

VW Bobbel 1302 Weltmeister

Detaljer
Model 1302 Weltmeister
Årgang 1972
Km-stand 118000 km
Motor 4-cyl.
Gear Manuelt
Farve Blå
Hk 50
DK afgift Ja
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

Flot original VW1302 Weltmeister Jubilæumsmodel fra 1972 med 4 cylinder boxermotor på 1300 cc, 50 HK og 4 gear. Den ”rigtige” model med flad forrude og de små baglygter.

Prisen er lige nu sat ned til 59.000 da vi er "uden for sæson". Prisen bliver justeret op til foråret igen.

Den står med kun 118.000 km på tælleren, dansk fra ny. Den står med original i kabine, motor, lak, mv., og har naturligvis enkelte steder med patina (se billeder). Bilen starter og kører perfekt, og leveres gerne helt ny-synet ved handel.

Bilen er naturligvis passet og plejet, har stået fast i garage og er kun blevet kørt i sommermåneder. Jeg har ejet bilen siden 2018, og bilen sælges grundet et par børn er kommet til i husholdningen, hvorfor pladsen og tiden skal bruges på andet.

Med bilen her har man mulighed for at anskaffe sig en sjov og meget nem veteranbil som altid får et smil frem på læberne, og som er utrolig nem at holde. Det er klart et plus at den ligeledes som minimum vil holde sin værdi fremadrettet.

Weltmeister-modellen er en jubilæumsmodel som udelukkende blev bygget i tidsrummet 19. februar til 31. marts 1972 da Volkswagen slog rekorden for flest producerede biler, med Bobbel nummer 15.007.034, og dermed overgik man Ford T’s hidtidige rekord.

Weltmeister-modellen blev der kun produceret ca. 6.000 af, som blev solgt i diverse markeder herunder Danmark. Udenfor Tyskland solgte man modellen med en lidt billigere 1200cc og 1300 cc motor, hvor den i Tyskland kun blev solgt som 1600 cc.

Welmeister-modellen blev udelukkende lavet i farven Marathonblå, og køberen fik blandt andet en særlig “Weltmeister”-medalje (denne sidder på handskerummet i bilen her). Der kan læses mere om selve modellen her; https://vw1302.de/a2/1302dok/weltmeister/weltmeister.html, ligesom man kan læse den officielle pressemeddelelse fra 1972 her; https://vw1302.de/a2/1302dok/wm_anspr/wm_anspr.html

Da der er tale om en Jubilæumsmodel er det en betydelig mere eftertragtet model, hvorfor den vil holde pris og værdi godt. Til reference er der to modeller i samme farve og stand til salg i Tyskland, men som ikke er Weltmeister-modeller, dog samme årgang. Disse står til salg til hhv. 16.300 og 20.000 EUR, dvs. 120.000 – 150.000 DKK. Og endeligt er der pt. én Weltmeister til salg i Holland som står til salg til 24.950 EUR, altså ca. 185.000 DKK.