199.000 Kr.

VW Corrado VR6 2,9

Detaljer
Model VR6 2,9
Årgang 1994
Km-stand N/A
Motor 6-cyl.
Gear Manuelt
Farve Rød
Hk 190
DK afgift Ja
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

Volkswagen påbegyndte allerede i 1981 udviklingsarbejdet til det, der fra starten var tiltænkt som en direkte efterfølger til Scirocco. Det oprindelige Scirocco design var fra selveste Giuliaros hånd ganske vellykket, men tiden krævede nye linjer. Dette blev flot udført inhouse hos VW. Opdateringerne og ændringerne var så omfattende, at det endte som en helt selvstændig ny model, positioneret som en mere kraftig og luksuriøs sportsvogn – nemlig Corrado. I starten med 4-cylindrede motorer med topmodellen GTI G60 udstyret med kompressor, alle baserede på deres Golf søstre. Fra 1991 kom så den fine VR6 motor som topvariant, hvilket krævede store tekniske ændringer specielt i forvognen for at kunne rumme og håndtere den kraftigere motor, som nu leverede hele 190hk. Bemærk derfor de bredere forskærme. Corrado modellen blev faceliftet i 1991 med blandt andet større benzintank, ny instrumentering, samt EDS (forløber til ESP) i VR6 versionen.

Dette eksemplar er importeret fra Sverige af en entusiast og har været del af en større samling. Bilen kører ualmindeligt godt, med et lækkert lydbillede fra den fine 6 cylindrede motor (og bemærk venligst, at dette er den europæiske 2,9 udgave – ikke at forveksle med 2,8 der blev leveret til US markets), der i øvrigt udmærker sig ved godt bundtræk samtidig med at den er meget omdrejningsvillig. Man sidder rigtig godt – det kan de tyskere – og styring og gearkasse er også en fornøjelse at arbejde med. Alt sammen i den velkendte høje og holdbare Volkswagen kvalitet. Tidligere ejer har ofret rigtig mange penge på at bringe bilen i top stand, også motoren er hovedrenoveret. I det hele taget er der her tale om en særdeles køreglad bil, som de fleste vil kunne finde stor fornøjelse af at køre i.

Leveres nysynet, nyserviceret og indregistreret til sin nye ejer med nummerplader.