315.000 Kr.

Alfa Romeo 2000 2000 GT Veloce

Detaljer
Model 2000 GT Veloce
Årgang 1974
Km-stand N/A
Motor N/A
Gear N/A
Farve N/A
Hk N/A
DK afgift N/A
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

Fint og velkørende eksemplar af Alfa Romeo’s legendariske Bertone coupe i den klassiske farve Prugna, der klæder bilen rigtig godt. Den sidste version af “Bertonen”, ud af en perlerække af varianter over det smukke design fra Giugiaro’s hånd. Der er passet rigtig godt på bilen i dens levetid, hvilket der ikke er i tvivl om, når man ser og kører bilen. Karrosseriet er i en særdeles god stand, med fine pasninger, og lakken fremstår flot. Med den store 2000 (Nord) motor, der har noget mere moment end de mindre versioner, opleves et rent og hårdt træk op gennem omdrejningerne, og sammen med spærredifferentiale samt den højere slutudveksling, som kun 2000 modellen har, giver det en bil der trives rigtig godt på snoede landeveje, samtidig med at den også klarer et længere stræk på motorvej i høj fart. Gearkassen er meget velfungerende, også ved nedskiftning, og indsugningslyden fra de dobbelte Weber karburatorer bliver man aldrig træt af at lytte til. Alt i alt meget fine køreegenskaber, der gør at man virkelig får lyst til at køre i bilen.

Kabinen er flot i sit lyse stof, fremstår meget original og velholdt, og fuldender billedet af en klassisk ”lomme” GT fra en gylden periode for Alfa Romeo. I dag er reservedels situationen rigtig god for disse modeller, hvilket gør det både uproblematisk og relativt billigt at holde bilen kørende.

Leveres nysynet og indregistreret, klar til at give en ny ejer masser af fornøjelse.