139.900 Kr.

Austin Healey Sprite 1275 Roadster

Detaljer
Model 1275 Roadster
Årgang 1961
Km-stand 0 km
Motor 4-cyl.
Gear Manuelt
Farve Rød
Hk 65
DK afgift N/A
Leasing Mindre egnet
Sælgers beskrivelse

Frog-eye…

… hedder den ikke officielt, men det kaldes den.

Og det er åbenlyst hvorfor. Den er simpelthen sød - ”cute” som der står i en engelsk anmeldelse. Austin Healey Sprite er dens rigtige navn og bilen er lillebror til Austin Healey 100 og 3000 serierne.

Austin Healey Ltd ser dagens lys i 1952 fordi et partnerskab mellem de to bilproducenter Austin (som var en del af British Motor Corporation) og Donald Healey Motor Company etableres. I midten af 1950'erne havde Austin-Healey masser af succes fra salget af deres store roadstere; 100-4 og 100-6, som var populære som landevejsbiler og som entry-level konkurrencebiler. Problemet var, at ikke alle havde råd til de såkaldte "Big Healeys". Austin-chef Leonard Lord og Austin-Healey-chef Donald Healey fik derfor ideen til en lille, billig sportsvogn, der ville sælge godt på både europæiske og amerikanske markeder. Resultatet var den første Austin-Healey Sprite. Den såkaldte Frog-eye!

Frog-eye blev hovedsageligt bygget med hjælp fra BMC’s rigelige reservedelsbeholdning og præsenteres i 1958 med et lille karrosseri viklet omkring en 948cc Austin A-serie firecylindret motor. To SU-karburatorer gav bilen omkring 43 hk. der driver baghjulene gennem en fire trins manuel gearkasse. En simpel sammenfoldelig cabriolet og plastiksider holder elementerne ude. Frog-eye er ultra minimalistisk uden udvendige dørhåndtag, radio, gulvtæpper eller andre bekvemmeligheder. Du kommer op på de 100 km/h som på ca 20 sekunder, og det er rigeligt i den lille effektive sportsvogn!