Solgt!
Chevrolet C10 350cui m/350 Turbo 3 trins automat Transmission Stepside Longbed
Model |
350cui m/350 Turbo 3 trins automat Transmission Stepside Longbed
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Meget flot Chevrolet C10 stepside longbed, 1964, den rigtige årgang.
Står med originalt ydre, dvs rå og patineret med små buler m.m. Malingen fliser og skaller nogle steder.
Hentet hjem fra Tennessee USA i 2016
Ny motor V8 350CUI og 350 Turbo 3-trins automat Transmission som har kørt ca. 3.000 km. Der er monteret power steering, power brakes, og ny stue i Danmark.
Når amerikanerne taler om V8, og det gør de jo ofte- er det som regel en såkaldt ”Small block” de taler om… Kan der ligge anden motor i en bil? Det kan der selvfølgelig godt, men der er noget helt særligt over denne lille effektive V8’er, der har leveret solide kræfter til stort set alle General Motors mærker fra 1955 til 2003. Oprindeligt udviklet af Chevrolet til Bel Air tilbage i 1955 og senere bygger både Ford og Chrysler deres versioner af small-block’en. Sammen med storebror Big-Block beviser de effektive og driftssikre motorer deres værdi, da de passerer 100 millioner eksemplarer!
Denne Chevy C-10 pickup er et solidt medlem af den første serie 1960-66. Det er denne her, der er den ”rigtige” Chevy Pickup og den skriver sig ind i en stolt amerikansk tradition om at køre pickup. Lige siden Ford kom med den første i 1917 og Chevrolet med sin første året efter, er de blevet en del af amerikansk DNA. Pickups har i en del år været den mest populære transportform i USA overhovedet! Og traditionen fortsætter, for lige nu arbejder de på de næste generationer, der naturligvis er elektriske.
En ejer roser den klassiske Chevy C10 pickup fra 1963 for ”…at gøre alt det, du forlanger af den – og nogle gange lidt mere!” og en anden siger, at den er… ”bygget som om den skulle holde i hundrede år, og med den rette vedligeholdelse, holder den endnu længere.” En ejer fra Wisconsin fortalte i 2008 avisen Flint Journal at hans Chevrolet C1500 Pickup havde rundet en million miles uden nævneværdige reparationer på V8’eren!
Denne pickup har fået en ny og lidt kraftigere motor end den originale
For den som ønsker at starte ud med en god V8 amerikaner er dette et godt bud, der er stadig lidt kosmetik man kan rode med, men ellers bare kør.