Solgt!

Honda Øvrige S2000 AP2

Detaljer
Model S2000 AP2
Årgang 2005
Km-stand 52000 km
Motor N/A
Gear Manuelt
Farve Blå
Hk 240
DK afgift Ja
Leasing N/A
Udstyr
  • A/C
  • Fartpilot
  • Centrallås
  • Servostyring
  • Elruder
  • Metallak
  • Alufælge
  • Sportskabine
  • Læderrat
  • ABS bremser
  • Nysynet
  • Fuld servicebog
  • Ægthedsbevis
Sælgers beskrivelse

Honda S2000 AP2 (facelift) model fra 2005 sælges. Bilen er importeret til Danmark i 2006 med 3.000 km – så næsten dansk fra ny. Bilen er KUN sommerkørt og står derfor i perfekt stand nedenunder. Bilen er original og lakeret i den flotte Suzuka Blue metallak med interiørfarve som matcher. Registreringsafgiften er betalt, så du blot skal sætte dig ind og nyde det fantastiske maskineri en S2000 er.

AP2 modellen af S2000 kom i år 2004 og bød på mange signifikante opgraderinger over AP1 modellen. Den største ændring er opgraderingen til en større motor fra 2.0 L til 2.2 L, som de amerikanske AP2 modeller modtog pga. kritik af manglende drejningsmoment – denne bil er oprindeligt solgt fra ny i USA og har derfor den opgraderede 2.2 L motor – muligvis den eneste i DK.

I drivlinjen er der også flere gode opdateringer. Gearkassehuset er bl.a. forstærket. Gearingerne i de første fem gear er gjort kortere for forbedret acceleration og 6. gearet er længere, så bilen tager færre omdrejninger ved motorvejskørsel. Messingsynkromesherne er opgraderet til kulfibersynkromesher for bedre gearskiftefølelse og forbedret holdbarhed. Flere AP1 modeller havde problemer med holdbarheden af differentialerne, hvilket blev løst i AP2 modellen med stærkere differentialehus og en forsinkelsesventil på koblingen.

AP1 modellen blev kritiseret for sin ustabile og ukomfortable opførsel - særligt i højfarts sving var bilen ustabil, hvorfor affjedringen i AP2 modellen er optimeret med ændrede fjedre, krængningsstabilisatorer, optimeret hjulgeometri samt både bredere og større fælge. Derudover er det i forvejen stive chassis yderligere forstærket.

Udover de mekaniske opgraderinger fik faceliftmodellen også en kosmetisk opdatering indvendigt og udvendigt. De største ændringer er udvendige med andre kofangere, forlygter, LED baglygter og anden afslutning på udstødningsenderne, hvilket bidrager til et mere aggressivt og sporty udseende. I kalechen blev plastikbagruden erstattet af en glasrude.