158.000 Kr.
MG MGC Europa model
1968 MGC GT
Teknik:
6. cyl. 145 hk. 2x SU HS6 carbs. Baghjulstræk. 5 gear Ford T9 conversion gearbox. 0-100km. 8,7 sek. Tophast 193.
Beskrivelse:
MG – bare sig navnet og man tænker per definition på rigtige klassiske åbne engelske sportsvogne og MG har haft mange sportsvogns succeser, men den største er vel nok MGB. Men dette var ikke nok for MG, idet de ville lave den ultimative MG - nemlig MGC – som de præsenterede på Earls Court Motor Show den 18 oktober 1967, den skulle have været efterfølger til BMC´s Big Healey, men allerede i september 1969 blev produktionen indstillet efter at man havde produceret kun 8.999 eksemplarer – Roadster 4.542 & GT 4.457 - dette gør en MGC til en sjælden bil, der efterhånden har nået samler status. Langt størsteparten af bilerne gik til USA og hjemmemarkedet.
Vor MGC GT er en yderst sjælden bil, idet den er en af kun 551 producerede originale LHD Europa GT modeller og den har været dansk fra ny. Den sidste danske ejer har haft bilen i 13 år og må betegnes som en stor MG specialist og professionel mekaniker. Bilen er tidligere renoveret men står, som man kan se af fotos stadig rigtig flot. Der ud over er der løbende investeret i bilen – så som den kostbare Ford T9 5 speed conversion gearbox, der virkelig passer til bilen. Motor er også renoveret af sidste ejer.
Jf. Certificate fra British Motor Heritage er bilen produceret den 17-18 juni 1968 og umiddelbart herefter afskibet til Danmark, ligeledes jf. Certificate står bilen i original farven British Racing Green, sort interiør med White piping og er leveret med trådhjul fra ny. Bilen har ligeledes original alu. bonnet som en C model skal have.
Bilen er utrolig velkørende, ikke mindst på grund af 5 trins gearkassen, der giver en helt anden køreoplevelse. Dette er bilen for entusiaster, der ønsker sig en meget sjælden, velkørende og rustfri MGC.
Nysynet, nyserviceret og indregistreret på danske plader som veteran.
Se detail fotos her:
https://sportklassisk.dk/biler/mgc-gt/