225.000 Kr.
Porsche 911 996 Carrera 4 Cabriolet
Model |
Carrera 4 Cabriolet
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Da Porsche i 1997 introducerede model 996, var det et afgørende skridt i historien om 911’eren. Som bekendt havde den lige siden introduktionen i 1963 været luftkølet, men nu var det slut. Porsche vurderede, at den fremtidige udvikling krævede konventionel vandkøling og fabrikken udviklede derfor en 3,4 liters motor, der ydede respektable 300 hk – men dog stadig var placeret i hækken, som det sig hør og bør i en 911. Porsches økonomi var presset og vejen frem var at genbruge dele af designet i Boxsteren, herunder de nu berømte forlygter, der i serie 1 er identiske og efterhånden et design signatur for modellen.
Dette eksemplar er en Carrera 4 og i dag hvor de firhjulstrukne modeller alle har meget brede bagpartier er der noget enkelt og elegant over det ganske smalle karosseri. Det har også den fordel at man oplever at have en hel del plads på vejen, specielt hvis man skulle komme i nærheden af nogle bjergpas….
Og det kan man roligt gøre, for bilen kører fremragende. Der er masser af bid i motoren, køreegenskaberne er eminente og den manuelle 6-trins gearkasse gør, at man altid har nok af kræfter, samtidig med at det er muligt at holde en høj marchhastighed på vej på vej til Alperne gennem Tyskland. Den fabriksmonterede vindbreaker gør det behageligt at køre åbent over længere strækninger, og der er plads nok i bilen til at man kan have den udkårne – samt weekendbagagen – med på tur.
Dette eksemplar har kun kørt 135.000 km og er rigtig veludstyret fra fabrikken. Blandt andet med sportsundervogn, fuld læderkabine med elektriske sportssæder med varme, automatisk air-condition samt xenon lygter. Farvekombinationen sort/sort/sort vil altid være attraktiv og vi er begyndt at vænne os til lygterne.
Det kan godt være at 996 i en række år har stået i skyggen af de øvrige 911 modeller, men priserne er på vej op internationalt, og vi tror det er ved at være nu, hvis man stadig skal opleve den helt specielle fornemmelse af at køre 911, uden at skulle satse hele formuen.
Bilen er uden registreringsafgift og er oplagt at lease. Kontakt os for detaljer om dette.