595.000 Kr.

Porsche 911 SC Targa 3,0

Detaljer
Model Targa 3,0
Årgang 1982
Km-stand 108000 km
Motor N/A
Gear N/A
Farve Sort
Hk N/A
DK afgift Ja
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

Klassisk luftkølet 911 fra mærket der som bekendt nærmest er synonym med Targa begrebet (som Porsche fandt inspiration til fra det klassiske italienske landevejs løb Targa Florio på Sicilien), og som konstant har videreudviklet deres modeller. Her med den opgraderede motor i aluminium, der holder bedre end de tidligere magnesium motorer, samt Bosch K-Jetronic indsprøjtningssystem. Fra modelår 1981 var karroseriet fuld-galvaniseret, hvilket i kombination med kvalitetsstål fra Thyssen, gav en væsentlig forbedret rustbeskyttelse og holdbarhed.

USA har altid været et stort marked for Porsche, og dette eksemplar har kørt langt hovedparten af de kun godt 108.000 km i Virginia, hvilket en stor mængde dokumentation for service mv. vidner om. Bilen blev importeret til Tyskland i 2013 hvor den indgik i en samling og hvor der blev brugt betydelige beløb på reparation, forbedringer og service – alt med fuld dokumentation. Bilen er komplet matching numbers, dokumenteret med CoA fra Porsche. Så vidt vi kan vurdere er der aldrig svejset i karosseriet, bilen er på et tidspunkt blevet omlakeret i sin originale sorte farve.

Bag rattet fungerer alt som det skal, og 915 gearkassen skifter præcist og lydefrit – også ved nedgearinger. Motoren trækker rent og jævnt, akkompagneret af den fine raspende motorlyd, som kun en luftkølet boxer kan frembringe. Styretøj, undervogn og bremser fungerer usædvanlig godt, og gør kørslen til en fornøjelse. Alt i alt en klassisk Targa Porsche, der kører og lyder som sådan en skal.

Bilen leveres nysynet på danske nummerplader.