249.900 Kr.

Volvo ES 1800 2000

Detaljer
Model 2000
Årgang 1973
Km-stand N/A
Motor 4-cyl.
Gear N/A
Farve N/A
Hk 135
DK afgift N/A
Leasing Mindre egnet
Sælgers beskrivelse

Prisen er inkl. 12 måneders opbevaring

Den mest elegante shooting brake der findes.

Den elegante lille Volvo ’shooting brake’ stationcar 1800 ES (Estate) som Volvo præsenterer i august 1971, er en variant af den klassiske P1800, tegnet allerede i 1956, men dog først i produktion fra 1961.
Skandalen og hemmelighedskræmmeriet omkring designet af den oprindelige P1800 er efterhånden godt kendt. I korte træk handler det om at Volvo i midten af halvtredserne vil lave en fræk Italiensk bil. De henvender sig derfor til Carozzeria Frua i Torino og beder dem om at komme med fem designforslag. Men hvad man ikke ved på Volvos hovedkontor, er at svenskeren Pelle Petterson sidder hos Frua og tegner biler sammen med et par andre kolleger. Han er en talentfuld ung mand, og da Volvo skal vælge mellem de forskellige forslag, vælger de Pelles uden at vide, at det er hans. Volvo sætter bilen i produktion i England, men da de finder ud af, at det ikke er en elegant italiener, men tværtimod en kartoffelmos-svensker der har tegnet bilen, føler de sig bedraget og bliver rasende. Volvo beder derefter alle der ved noget om det, og især Pelle Petterson om at holde mund, og det gør de i mere end 40 år.

Redesignet af P1800 til en lille elegante stationcar lander derfor ikke hos Pelle, men hos Volvos egen chefdesigner Jan Wilsgaard der også har tegnet stregerne til Amazon, 144, 145, 164, 740 og 850. Volvo ser et marked i USA for en handy og hurtig stationcar til golf- og jagtudstyr. En såkaldt Shooting Brake. Jan Wilsgaard beholder Pelles front, men fortsætter elegant linjerne og skaber en vellykket stationcar. Et særligt kendetegn for 1800ES er den store bagklap fremstillet af et enkelt stykke glas. Det er elegant og sammen med de store sideruder, giver det et usædvanligt godt udsyn. Det er design, som Volvo siden har videreført i nogle af deres andre modeller. Motoren bliver også skiftet ud fra 1.8 til den lidt kraftigere 2 liters med indsprøjtning. Desværre indfører USA nye sikkerhedsregler, der bl.a. medfører større kofangere i en bestemt højde. Det ønsker Volvo ikke at honorere, så de annoncerer produktionsstop allerede i november ’73 efter kun 8077 eksemplarer.

Denne 1800ES er nummer 1836354006630 - har en dansk historie og er utrolig flot. Den har den originale farve; Riviera Blue og får rigtig meget positiv opmærksomhed på gader og stræder. Vi synes, at det er den mest elegante stationcar der findes. Du kan ikke sætte en finger på den noget sted, og den kører utrolig godt.

Technical Specifications
Model: 1800ES
Produced: 1971 - 1973
Volume: 8078
Body: 2 2 seater coupé
Engine: 4-cylinder, in-line, overhead valves, 1,986 cc, 88.9 x 80 mm, 124135 bhp.
Transmission: Electrical overdrive, 4-speed manual with floor-mounted gear lever. 3-speed automatic with gear lever on steering column.
Brakes: Hydraulic, disc brakes on all four wheels.
Dimensions: Overall length 438 cm, wheelbase 245 cm.