Solgt!

MG Midget Mk1 Chassis 1564

Detaljer
Model Mk1 Chassis 1564
Årgang 1961
Km-stand 51000 km
Motor 4-cyl.
Gear Manuelt
Farve Hvid
Hk 46
DK afgift Ja
Leasing N/A
Sælgers beskrivelse

Teknik:
948 cc. 46 hk. Baghjulstræk, 4 gear.

Beskrivelse:
MG Midget blev produceret fra 1961 til 1979. En Midget lever godt op til sit navn – dværg – da det er en meget lille bil, men hvad den mangler i størrelse og horsepower, det har den så rigeligt af i form af charme og imponerende lette køreegenskaber, bag rattet glemmer man fuldstændig de få hestekræfter, når man kører denne agile lille bil gennem sving.

Dens eminente sportslige egenskaber har da også været brugt i motorsport, hvor den altid har været en markant deltager.

Vor Midget her er en af de allerførste producerede med dens chassis nummer 1564. Den er dansk fra ny og har en fantastisk historie da den de sidste 33 år har haft den samme danske ejer en stor og sand Midget entusiast, Denne lod for ca. 20 år siden bilen professionelt ”nut and bolt” restaurere og selv i dag står den fortsat i en helt unik flot stand, som man også kan se ud af fotos, der naturligvis alle er nye. Bilen har været total adskilt og der er kun brugt nye originale dele til renoveringen. Den blev oplakeret adskilt overalt – selv i bund og skærmkasser.

Ud over at bilen er opgraderet med nogle tidstypiske racing seats, der for nyligt er blevet renoveret, står bilen helt original.

Bilen kommer med certifikat fra British Motor Industri Heritage Trust, der viser at bilen er produceret i tiden fra den 19. juli til den 25. juli 1961. Certifikatet viser ligeledes, at bilen også oprindeligt har været Old English White, endvidere er den leveret med de meget specielle Ace Mercury Wheel Disc, som bilen også har monteret i dag. Certifikatet der er fra 12. december 1986, bevidner ligeledes at bilen er blevet udstyret med en BMC Gold Seal replacement engine 948cc A-series.

Ud over at bilen står i topstand, så skal den virkelig også prøves, da den kører absolut perfekt og alt fungerer. Dette er en sand mulighed for at erhverve sig et stykke Midget historie.

Nysynet og indregistreret som veteran.

Se 52 detaljerede fotos af denne fine Midget og andre spændende sportsvogne og klassikere på:

WWW.SPORTKLASSISK.DK