149.000 Kr.

Rover 75 4,6 L V8

Detaljer
Model 4,6 L V8
Årgang 2005
Km-stand 139000 km
Motor 8-cyl.
Gear Automat
Farve Sort
Hk 260
DK afgift N/A
Leasing Mindre egnet
Udstyr
  • A/C
  • Centrallås
  • Servostyring
  • Elruder
  • Sædevarme
  • Soltag
  • Træk
  • Metallak
  • Alufælge
  • Tonede ruder
  • Læderrat
  • ABS bremser
  • Nysynet
  • Fuld servicebog
Sælgers beskrivelse

En meget sjælden Rover 75, 4,6 L V8 260 hk. Limousine Mk.II 2004 – den sidste ulv i fåreklæder.

Det er en tragedie, som var den skrevet af Shakespeare selv. To be, or not to be – that is the question. Efter 100 års bilproduktion og de sidste desperate krampetrækninger smider Rover håndklædet i ringen. Den bil, der skulle være virksomhedens redningen, er superfed, men den kommer for sent.

Det er Rover 75…

BMW overtager et svækket Rover i 1994. Rover har produceret biler siden 1904, og det er gået op og ned med både store succeser og Britisk statsstøtte. Den forrige ejer British Aerospace har systematisk headhuntet Rovers dygtigste medarbejdere. Derfor har de alvorligt brug for nyt blod og en succes. Det skal Rover 75 give dem.

BMW er primært interesseret i Rovers produktionskapacitet, der er større end BMWs egen. De vil fremstille en elegant bil, der bygger på gode gamle britiske traditioner. Traditioner der handler om solid mekanisk driftsikkerhed, træ og læder. En bil der ikke konkurrerer direkte med BMWs egne biler selvfølgelig. Den plan er skabt i BMW hovedkvarteret I München, men der er for lang vej over kanalen. De har ikke fingeren på pulsen, hverken i forhold til kundernes ønsker eller byggekvaliteten på de engelske Rover-fabrikker.

Kort før Rover 75 præsenteres ved et motorshow i Birmingham i 1998, scorer BMW et gigantisk strategisk selvmål. De erklærer åbenlyst, at der er krise hos Rover og truer med at lukke fabrikken i Longbridge. Reaktionen udebliver ikke.

Forhandlere og købere bliver chokerede og voldsomt nervøse for levering og fremtidig produktion af reservedele. Det betyder at salget langt fra bliver som forventet, selvom Rover 75 viser sig at være en fremragende bil.

I starten af 2001 besluttede Rover sig for at man igen ville have en V8 bil på programmet som man stort set altid havde haft og at bilen skulle stå klar til Rovers 100-års jubilæum.

Derfor blev der indkøbt fine 4,6 liter V8 Motorer fra Ford Mustang og man gik i gang med at vende hele drivlinen fra tværvendt, til langs liggende og med baghjulstræk. Opgaven lykkes og produktionen gik i gang. I alt blev der produceret ca. 780 biler, heraf ca. halvdelen i MG udgaven.

Selvom Rover 75 roses af både presse og kunder, kommer den skidt fra start og selvom BMW sælger Land Rover fra og har den nye MINI på bedding, har de alligevel ikke is nok i maven til at holde Rover i gang og vente på momentum. Rover lukker i 2005 efter 100 års bilproduktion – selv en ulv i fåreklæder kunne ikke vende udviklingen.

Denne Rover 75 V8 er en af kun 38 Stk. Alm. venstrestyrede der blev fremstillet. Bilen er et samlerobjekt (næsten Youngtimer).

Km aflæst 140.000

lev. nysynet, service ok, aut., 18" alufælge, vinterhjul